In Webhotel

Vi vil gerne kunne glemme alt om arbejdet og bare nyde at have fri, når vi er væk på ferie. Sådan er virkeligheden bare ikke altid, især ikke for iværksættere og små virksomheder, hvor man hele tiden er nødt til være på, om ikke fysisk så i det mindste online. Med emails og websites kan erhvervsfolk være forbundet med hvad der sker i virksomheden hele tiden, og man kan svare på mails, opkald, support-henvendelser og salgsforespørgsler, uanset hvor man er i verden. Denne artikel ser på de mest almindelige emner, som en virksomhedsejer er nødt til at forholde sig til i feriesæsonen. Når du kommer tilbage fra ferie, kan du helt sikkert genkende en del af dem.

E-mail kontoen fuld

Dette er et af de mest udbredte problemer, som opstår, når man er væk på ferie. De fleste husker at sende autosvar, når de er på ferie og forwarder måske endda deres mails til kollegaer, men nogle gange glipper det, når man er på vej i ferie-mode og har lidt travlt. Da de fleste downloader deres mail til Outlook eller en anden mail-klient, går de ud fra, at deres serverplads er tilstrækkelig og tænker sjældent over, hvor meget plads de egentlig bruger på mail-serveren. Mailserveren har sikkert også plads nok til at opbevare mails i løbet af natten eller i nogle dage, indtil de bliver downloadet igen. Men hvis du er på ferie og ikke har tjekket eller slettet dine mails længe, så kan kontoen ramme sin grænse og afvise mails, der kommer ind.

Konto diskplads fuld

Lige som din email-konto kan løbe tør for plads, kan man også overskride den samlede diskplads på sin hosting konto. Det kan der være flere årsager til, for eksempel for mange emails, kommentarer på web siten, mailing liste meddelelser der afventer moderation, og forskellige andre opgaver, som ligger i kø på grund af ferie. Efter email-konti, er det den samlede konto der bliver fyldt op. Opgradering eller rydning af diskplads på forhånd kan gøre en stor forskel og kan forhindre en masse besvær, når du kommer tilbage fra en afslappende ferie.

Problematiske autoSvar

Et andet problem for email-konti er spam. Spammere sender mails til tilfældige modtagere for at forsøge at få folk til at hoppe på deres svindelnumre eller købe deres produkter. Hvis nogen svarer på deres mails, får de bekræftet at deres mailing-liste er aktiv og at den e-mail adresse, de har sendt til, er i brug. Autosvar-systemer sender automatisk svar ud til alle emailadresser, de modtager mails fra. Det vil sige, at spammere med det samme får bekræftet, at e-mailadressen er aktiv og de kan derfor markere den pågældende emailadresse som bekræftet. Det er en stor ulempe ved at bruge autosvar. Der kan også opstå en uendelig løkke ved brugen af visse autosvar-systemer. Hvis din bank for eksempel sender dig et kontoudtog til din email-adresse, og du har sat et autosvar op på den, vil der blive sendt et automatisk svar til bankens automatiserede e-mail, og den mail vil så også bounce. Begge mails vil blive ved med at bounce og vil komme ind i en uendelig løkke af bounces, hvilket påvirker begge systemer. Du kan læse i vores UnoEuro email administrations guide hvordan håndterer emails hos dem, opretter autosvar m.m.

Mailing list kaos

Mailing Lister og mailing grupper bliver ofte påvirket i feriesæsonen. Det skyldes primært de ovennævnte grunde, altså mails der bouncer, fordi folk overskrider deres kvota eller på grund af autosvar, der svarer til hele gruppen. Moderne mailing liste systemer har indbyggede funktioner, der sikrer, at autosvar bortfiltreres og ikke bliver udsendt til gruppen, da der ellers kan opstå et loop af mails.

Recent Posts