In Domæner

Har du nogensinde tænkt hvad der egentlig sker når du skriver en adresse ind i "adressebaren" i din browser?

Teksten som du indtaste er kendt som URL (Uniform Resource Locator), og den indeholder flere vigtige informationer som hjælper med at lokalisere præcis det du indtaster.

  • Protokol - (fx http://, https://, ftp://)
  • Domænenavn - (fx webhotelmatch.dk)
  • Specifik fil information - (fx undermapper, filnavne osv.- fx ../blog/ eller ../foto04.jpeg)

Samlet så danner de en helt unik lokation fx http://webhotelmatch.dk/blog/

Domænenavnet er nok det som de fleste kan relatere til samt tænker på når de hører “hjemmeside-adresse”. Et domænenavn er en børnevenlig måde at indtaste en IP på (Internet Protocol). En IP er en nummerering af en lokation tilhørende en bestemt computer, server eller hjemmeside på internettet.

Elementerne af et domænenavn

domaenenavnhttp
Domænenavne kan blive delt op i tre primære dele, vi har nedenfor illustreret de forskellige elementer af et domæne.

  • Første del af et domænenavn er selve domænet (fx webhotelmatch, youtube)
  • Anden del af et domænenavn er (.dk) TLD (Top Level Domain) og det identifiserer ofte hvilken form for hjemmeside der er tale om. Dog kan man i dag stortset bruge det TLD som man ønsker.
    • Nogle af de mest brugte TLD blandt danskere:
      • .dk (danske hjemmesider)
      • .com (kommercielle hjemmesider)
      • .net (netværks hjemmesider)
      • .se (svenske hjemmesider), .de (tyske hjemmesider), co.uk (brittiske hjemmesider) og andre lande-specifikke-TLDs.
  • Den tredje del af et domænenavn definere lokationen på serveren. Er der ikke noget efter TLD (.dk), så kigger man på roden af serveren/hjemmesiden.

Sådan virker domænenavne

Når du skriver et navn på en hjemmeside ind i adressebaren, så oversætter nogle servere det indtastede navn til en lang række numre, som så bruges til at lokalisere det indhold du søger. Selvom mennesket skabte internettet og styrer internettet, så tænker vi i ord og sætninger, hvorimod computere kun arbejder med tal. Det er her DNS kommer ind i billedet.

DNS gør livet nemmere for os ved at fungere som et oversættelsesværktøj. Teksten som du indtaster bliver sendt til en række servere som sporer din efterspørgsel og i sidste ende returnere den IP-adresse på det indhold som du søger, indholdet bliver herefter vist i din browser. DNS fungerer så hurtigt, at der ofte på under et sekund kan omdanne et et domænenavn til en IP-adresse og sende dataen tilbage til din computer som numerisk data.

Domæner og webhoteller

Ønsker du at købe et webhotel til dit nykøbte domæne, så skal du vælger en udbyder som skal administrere det for dig. At At købe et domæne er meget lige til, og så snart webhotellet og domænet er købt og domænet peger på dit webhotel, så kan du gå i gang med din nye hjemmeside. Selve processen tager ofte ikke meget mere end en time eller to. Du får af din udbyder tildelt en IP-adresse som peger på dit data. Ofte ved billigere webhoteller har man ikke sig egen unikke IP, men derimod deles IP’en med andre (delt hosting)

Subdomæner

Hvis du driver en webshop som du gerne vil have en blog til og du ønsker at bloggen skal have sin helt egen hjemmeside. Dog vil du rigtig gerne benytte det domænenavn som du allerede ejer - det er her hvor subdomæner kommer ind i billedet. Ved at tilføje et subdomæne behøves du ikke at købe et helt nyt domæne, men du kan bruge det domæne og webhotel som du allerede ejer.

Et subdomæne er som sådan en helt ny hjemmeside som kører på dit eget data. Men i stedet for at købe nyt domæne, så kan du bruge dit eksisterende domæne fx eksempel.dk og oprette "blog" som et subdomæne og derved få blog.eksempel.dk.

Et subdomæne er en meget basal funktion og kan opsættes gratis hos stort set alle udbydere gennem deres kontrolpanel. Det kan nemt gøres i cPanel og fx gennem UnoEuros eget kontrolpanel (hvlket vi er store tilhængere af her på Webhotelmatch.dk, læs vores tanker om det unikke kontrolpanel). Kan du ikke finde funktionen i dit kontrolpanel, så send en forespørgelse til deres support-afdeling.

Når dit subdomæne er blevet oprettet, så fungerer det på samme måde som andre domæner. Du kan installere software fx WordPress til blog. Subdomæner ses ofte brugt til blogging (blog.eksempel.dk), fildeling (downloads.eksempel.dk) m.m. Dit data vil være adskilt fra din anden hjemmeside, trods skal du huske, at selvom det fungerer som et “nyt” domænenavn, så deler de stadig samme trafik og plads på dit webhotel.

Recent Posts

Leave a Comment